Virtuelle vinsmagninger

Rådtilvin.dks virtuelle vinsmagninger

I vores virtuelle vinsmagninger gennemgår vi den grundlæggende viden om den aktuelle vin som smages, dét mener vi er med til at give den optimale smagsoplevelse og rykke ved smagsgrænser.

Vi smager altid kun en flaske vin per virtuel vinsmagning, som har en varighed på cirka 30 minutter.

Vi smager vinen sammen og anbefaler, at man følger vores anvisninger, således at vi taler samme sprog. Vinekspert Poul Erik Bermann går i dybden med vinens smagsnoter og kommer med forslag til hvilke retter vinen vil passe til.

Vi husker på, at vi alle har forskellige smagsløg og alle har ret i netop sin smagsoplevelse.

Anbefalinger ved deltagelse

Til vores virtuelle vinsmagninger, anbefaler vi at disse råd følges:

  • Hav et æble eller æblejuice (neutraliserer smagsløgene)
  • Hav et køligt glas vand
  • Spis kun brød til smagningen
  • Undgå at drikke anden alkohol umiddelbart før
  • Brug et stort rent vinglas (vasket uden opvaskemiddel, men kun i kogende vand)
  • Vær afslappet og fokuseret på vinsmagningen

Opbevaring af vin

Generelt skal vin opbevares uden for sollys, et mørkt og køligt sted.

  • Hvidvin: bør sættes i køleskabet 12 timer (eller længere tid) før vinsmagningen.
  • Rødvin: bør opbevares ved lav ensartet temperatur (12-14 grader).

Vi planlægger at afholde mange virtuelle vinsmagninger, med forskellige temaer – har du ønsker eller forslag til forskellige vine, så kontakt peb@raadtilvin.dk eller telefon 20264940.