Herunder får du en gennemgang af vinsorter i Danmark og hvilke der dyrkes mest af.
Vinsorter i Danmark
Modningssæsonen for vindruer er kortere i Danmark end i eksempelvis Sydeuropa, derfor kan man i Danmark ikke anvende de samme druesorter, som i lande med et varmere klima.
Vi skal også tage hensyn til hvor modstandsdygtige druesorterne er, i forhold til de former for sygdomme og svampe, som de kan blive udsat for i det danske klima.
Som erhvervsproducent af vin, er man tvunget til at anvende druesorter blandt de 4020 sorter, som findes på The International Organisation of Vine and Wines (OIV) liste.
For at opnå succes som vinavler i Danmark, handler det især om beliggenheden og druetyper. 2018 var det bedste vinår i Danmark især på grund af en meget lang og tør sommer.
Grønne druer i Danmark (2017)
Solaris: 41,7 %
Orion: 16,6 %
Zalas Perle: 16,2 %
Phoenix: 6,3 %
Ortega: 6,1 %
Øvrige: 13,1 %
Udsnit af øvrige grønne druer: Bianca, Siegerrebe, Cabernet Cortis, Johanniter, Madeleine Angevine, Muscaris, Riesel, Kerner og Souvignier Gris.
Blå vindruer i Danmark (2017)
Rondo: 60 %
Leon Millot: 15 %
Regent_: 10 %
Cabernet Cortis: 6 %
Bolero: 3 %
Øvrige: 6 %
Udsnit af øvrige blå druer: Cabernet Noir (navneændring til Cabaret Noir i 2017), Cabernet Cantor, Castel, Don Muskat, Golubok, Lucie Kuhlmann, Maréchal Foch, Marquette, Pinot Noir Precosae og Pinotin.
Vinsalget i Danmark
Tal er indhentet fra Kvickly i Kalundborg og Otto Suenson i Roskilde. Vinsalget af danske vine var i 2020 i Danmark 588.000 flasker. Til sammenligning importerede Danmark i 2018 ca. 190 millioner flasker fra udlandet.
Kvickly i Kalundborg
Coop Danmark er Danmarks største vinforhandler. Jeg havde en god snak med Kim Christensen, vinekspert og souschef i Kvickly, Kalundborg, om hvilke vine der bliver solgt i vinafdelingen og til hvilke priser m.m. Vinafdelingen har vine fra 14-15 lande.
Top fem lande (mest solgte)
1. Italien
2. Californien
3. Sydafrika
4. Spanien
5. Frankrig
Fordelingen af vintyper (mest solgt)
Rødvin: 60 %
Hvidvine: 18 %
Rosévin: 16 %
Mousserende vin: 6 %
Flaskevin vs. papvin
Vin på flasker 70 %
Vin i Bag in Box 30 %
Salg af vine til priser
0-50 kr: 65 %
51-80 kr: 20 %
De resterende 15 % er vine, som har en fordeling, som er vanskelig at sætte % på, dermed ikke sagt, at Kvickly i Kalundborg ikke sælger vine til høje priser. I vinafdelingen kan man købe mange vine i forskellige prisniveauer, helt op til kr. 5-800,- og mere. Købelysten hos kalundborgenseren, er størst i december og juli.
Otto Suenson
Otto Suenson er en af de førende vinbutikker i Roskilde. Jeg havde en god snak med butikschef Flemming Brodthagen, om hvilke vine der bliver solgt og til hvilke priser m.m. I vinbutikken har man vine fra 15-20 lande.
Top fem lande (mest solgte)
1. Italien
2. Frankrig
3. USA
4. Tyskland
5. Portugal (portvin)
Fordelingen af vintyper (mest solgt)
Rødvin: 60 %
Hvidvine: 20 %
Rosévin: 15 %
Mousserende vin: 5 %
Salg af vine til priser
0–100 kr: 20 %
101-250 kr: 50 %
251-350 kr: 15 %
+351 kr: 15 %
[sc name=”artikel-bund”]